MALESKOLE I INDIEN

Male – inspirations
og livsnyderrejse til Goa i Sydindien

Goa i vinterferien
Find din indre hippie frem og tag med os til tropeparadiset Goa i Sydindien. 

–Med maleunderviser Charlotte Farup Ohrt og antropolog Lise Kloch. Vinterferien 2018 – 13 dage
Er du til bare tæer i sandet, tropenætter, fællesspisning under palmerne og højskolestemning? Elsker du strandlivet, men vil du også gerne opleve det lokale liv uden for hængekøjen og blive klogere på indisk kultur? Ja, så er denne rejse lige noget for dig. Rejsen går til Goas bedste strand og byder på hyggeligt fællesskab, maleskole, kokkeskole, eventyrlige udflugter og mulighed for yoga.

Dato Gruppe Pris
 7. – 19. februar 2018 – 13 dage (uge 7 og 8) LILLE GRUPPE: 15 – 20 deltagere Kr.  15.900  per person i delt dobbeltværelse/hytte

I Goa bor vi på den fantastiske strand Palolem i den sydlige og mindre turistede del af Goa, hvor vi bliver indlogeret i enkle hytter direkte på stranden og omkranset af svajende palmer.

Rejsen byder på maleundervisning (for de som har lyst), løbeklub, kokkeskole og delfinsafari. Desuden er der mulighed for at lave yoga. Vi besøger en krydderifarm og ser, hvordan krydderier som peber og kardemomme gror. Og så tager vi på eventyr i den hyggelige hovedstad Panjim, der stadig har masser af smukke, farverige huse fra dengang, Goa var en portugisisk koloni.

Vi flyver med kun et enkelt stop til Goa. Når klipklapperne er pakket ud, mødes vi på den hyggelige ’laid back’ strandbar Cozy Nook. Baren ligger lige ved siden af vores hytter og bliver vores samlingssted under rejsen. Her kan vi slænge os i de bløde, lave sofaer, spise lækre seafood-frokoster og nyde en lime soda eller en indisk King Fisher-øl, mens vi nyder det azurblå hav og kigger efter kajaksejlerne på havet. Hver morgen bliver der serveret lækker fællesmorgenmad med frisk frugt, juice, brød, æg, kaffe og te.

Vi skal også prøve det lokale køkken og bliver inviteret på en ægte Goa-middag- og frokost med rejer, frisk papaya og kokos tilberedt af vores lokale vært Aggi. Alt sammen og serveret på langbordet under palmerne.

Desuden er der mulighed for at tage på bådudflugter og se både delfiner og eksotiske fugle. Vil man hellere selv styre, kan man leje kajakker og sejle ud på skønne ture i bugten ved Palolem. Man kan også ose rundt i Palolems lille, hyggelige strandby, shoppe i de mange små, butikker og nyde en cafe latte eller en krydret chai.

Rejsen er både for dig, der rejser alene, par, venner, veninder og familier med børn. Vi lægger op til en uformel stemning, hvor hygge, tryghed og fællesskab er i centrum, men hvor der også er plads til at tage på udflugter og bruge tid på egen hånd.

Indkvartering i Goa

Hytterne er perfekt beliggende direkte på stranden. De er helt enkelt indrettet med en dobbeltseng m/ myggenet, toilet med bad, et par kroge og et lille skab til dit tøj, en vifte i loftet og en lille veranda foran. Du skal ikke forvente fine faciliteter – til gengæld bor du direkte på Goas bedste strand.

Tillæg for enkeltværelse: 1.790 kr.

Dagsprogram:

Dag 1 Afrejse fra København via Helsinki til Goa (1 stop)

Dag 2 Ankomst til Goa. Kørsel til Palolem og indkvartering. Fællesfrokost og introduktion til Palolem.

Dag 3-12 Goa. Strandliv, udflugter, afslapning og fællesaktiviteter

Dag 13 Afrejse Goa. Ankomst til København.

Læs mere om rejsen her

Også med i prisen:

  • Bådtur med delfin-spotting og picnic på øde strand
  • Udflugt til Panjim, Goas stemningsfulde hovedstad med markeder, portugisisk koloniarkitektur, farvestrålende gadeliv
  • Kokkeskole/Madlavningsdemo – vi lærer at lave autentisk Goa-mad
  • Maleskole i skønne omgivelser
  • Dus med Palolem – intro og fællesgåtur området
  • Solnedgangsudflugt
  • Morgenmad alle dage
  • Lokal Goa-middag (+ 4 andre unikke fællesmiddage og 4 x frokost)
  • Løbeklub med daglig morgenløb/eller gang på stranden (for de morgenfriske)
  • Halvdagsudflugt til krydderiplantage

Heruover er der masser af udflugtsmuligheder og aktiviteter, der kan tilkøbes, fx:

  • Heldagsudflugt til ‘elefantlandsby’ i junglen
  • Yoga
  • Kajak
  • Massage

Lise Kloch deltager på alle udflugterne og står til rådighed under hele rejsen, hvis I ønsker at få input og tips til udflugter på egen hånd.

Rejsen er både for dig, der rejser alene, par, venner, veninder og familier med børn. Vi lægger op til en uformel stemning, hvor hygge, tryghed og fællesskab er i centrum, men hvor der også er plads til at tage på udflugter og bruge tid på egen hånd.